Forskning

Forskning & testosteron
Overskrifter fra BLIV MERE MAND PÅ 10 UGER

1. Jo mindre testosteron, des tristere humør
Journal of Clinical Endocrinology & Metabolism 1999 Februar; 84(2): 573-7
2. Jo mere insulin og mavefedt, des lavere testosteronniveau
J. C. Seidell et al., Metabolism 1990 Vol. 39; 897-901
3. Ned med vægten, op med testosteronniveauet
Obesity Research Vol. 11, no. 6, 689-94
4. Lavt proteinindtag får testosteronniveauet til at falde
Journal of Clinical Endocrinology & Metabolism 1999 Februar; 84(2): 573-7
5. Fald i insulinniveauet via medicin er størst hos mænd med lavt testosteronniveau
Minerva Endocrinologica, 2010 September; 35(3): 145-51
6. Højt proteinindtag gør dig klogere!
Clinical Nutrition, 2011 Juni, 30(3): 303-11
7. Tunge løft giver mere testosteron
Journal of Applied Physiology, 2008 November Vol. 105 no. 5, 1454-1461
8. 60 år – og still going strong
Journal of Applied Physiology, 1999 September Vol. 87 no. 3, 982-992
9. Mange sæt – øget testosteron
Canadian Journal of Applied physiology, 1997 June, 22(3): 244-55.
10. Konditionstræning efter styrketræning er vejen til vaskebræt
Medicine and Science in Sports Exercise, 2007 Februar; 39(2): 308-315.
11. Lange pauser mellem sættene får testosteronniveauet til at stige
Journal of Strength and Conditioning Research/National Strengthand Conditioning Association, 2010 Juli; 24(7): 1851-9
12. Protein lige efter styrketræning: vigtigt for mænd over 60
The Journal of Physiology, 2001 August, 15; 535 (Pt 1): 301-11
13. Protein efter træning øger testosteronniveauet
Metabolism Volume 54, Issue 2, 2005 Februar, 151-156
14. Styrke træning reducerer mængden af insulin
Medicine and Science in Sports Exercise, 2006 Juli; 38(7): 1208-15

Læs mere om studierne i BLIV MERE MAND PÅ 10 UGER



Mere relevant forskning ift. at genvinde mandigheden:



DIOGENES
Det Biovidenskabelige Fakultet - Københavns Universitet 24.11.2010

Danske forskere konkluderer i verdens største kostundersøgelse, at proteinrig kost med lavt glykæmisk indeks er et yderst effektivt våben mod overvægt.


Proteiner gør dig slank

Forskning fra Københavns Universitet og norske NIFES viser, at et højt indtag af proteiner får særlige brune fedtceller i kroppen til at brænde fedt af som varme.
Videnskab.dk 26.08.2010
http://videnskab.dk/composite-5038.htm



Forbrænd fedt når du fryser - den er go' nok!
                                            Hvide fedtceller                                      Brune fedtceller
Hvide fedtceller oplagrer fedt fra føden som et slags energidepot, hvor de brune fedtceller har til opgave at brænde fedtet af, fx for at skaffe kroppen varme.

Wouter van Marken Lichtenbelt fra universitetet i Maastricht har her valgt at satse på den naturlige stimulans kulde. I et forsøg, hvori der deltog både normal- og overvægtige mænd, var der ingen aktivitet i det brune fedt ved normal stuetemperatur. To timer i et værelse med kun 16 grader var imidlertid nok til at få de brune fedtceller op i gear, selv om tendensen var lidt svagere hos de overvægtige.
“Men det brune fedt kan også aktiveres hos overvægtige, så det kan være med til at afhjælpe den globale fedmeepidemi,” mener Lichtenbelt.
I en stor undersøgelse, som stadig er i gang, udsætter et forskerhold under ledelse af professor Leslie Kozak fra Pennington Biomedical Research Center i USA gennem en uge normalvægtige mænd for et dagligt kuldechok af 15 minutters varighed. Det viser sig, at nogle af disse mænd har en øget varmeproduktion, selv ved normal stuetemperatur. Det skyldes formentlig det brune fedt, men dette er dog ikke dokumenteret.
Wouter van Marken Lichtenbelt har ingen planer om, at overvægtige per soner skal en daglig tur ned i et iskoldt bassin. Han tror mere på en intelligent temperaturregulering i både kontorer og boliger, hvor varmen hele tiden bliver tilpasset temperaturen udenfor.
“Køligt er koldt nok til at aktivere de brune fedt celler,” som han udtrykker det.
Andre, som fx Stephan Herzig, satser i stedet på langsigtet medicinsk be handling med det formål at fremkalde en kunstig kuldereaktion i kroppen selv ved behagelige temperaturer. Han og hans kolleger har genmanipuleret mus til at producere større mængder af hormonet prostaglandin, hvilket får øer af brunt fedt til at opstå midt i det hvide fedt – og musene til at slanke sig.
Med forsøg som dette prøver forskerne at afdække, hvad der sker på molekylært niveau, når “ondt” fedt bliver til “godt” fedt, eller når det lykkes at aktivere eksisterende brunt fedt. Målet er at kunne udvikle ny medicin, der har samme virkning. En anden mulig vej at gå er at skabe brune fedtceller ud fra stamceller og herefter sprøjte fedtcellerne ind under huden. Metoden er med held testet på mus. Men der er endnu lang vej, før disse strategier også kan anvendes på mennesker. Så indtil videre må vi leve med, at den bedste vej til en slank linje er varieret kost og masser af motion.

Tynd luft gør mennesker tynde

Men et godt supplement er tilsyneladende rigelige doser bjergluft. I et forsøg udført af et hold forskere fra universitetshospitalet i München har overvægtige tabt sig på Tysklands højeste bjerg, Zugspitze – uden at sulte eller dyrke sport.
Forskerne sendte 20 overvægtige mænd en uge op til forskningsstationen Schneefernerhaus 2600 meter oppe på Zugspitze. Her fik deltagerne nu alt det, de kunne spise. Eneste restriktion var, at de ikke måtte være mere fysisk aktive end normalt, hvilket blev kontrolleret med en skridttæller. I gennemsnit tabte forsøgsdeltagerne sig halvandet kilo, hvilket normalt ville kræve enten afkald på over 10.000 kalorier eller ca. 30 timers moderat udholdenhedstræning.
“I den tynde luft er der mindre ilt i blodet,” forklarer lederen af undersøgelsen, Florian Lippl. Derfor øges pulsen, og man må trække vejret hurtigere. Hertil kommer, at kroppen udskiller mere leptin, et hormon, der dæmper sulten og aktiverer fedtstofskiftet.
Fire uger efter forsøget havde forsøgsdeltagerne endnu ikke taget på. Formentlig fordi de var mere fysisk aktive end før. Præcis som idrætsfolk, der før store konkurrencer træner i tynde luftlag, havde de forbedret deres kondition.

Kulde gør onde fedtceller gode

Lave temperaturer får nerveceller til at udskille et særligt signalstof, beta-3-agonist, der binder sig til receptorer på de hvide fedtceller, som herefter begynder at producere vævshormonet prostaglandin. Det får dem til at omdanne sig til brune fedtceller, der i modsætning til hvide ikke ophober fedt, men tværtimod forbrænder det.

Artiklen er fra Illustreret Videnskab

 

Læs mere om brune fedtceller her 

Functional brown adipose tissue in healthy adults.

N Engl J Med. 2009 Sep 10;361(11):1123.


Identification and importance of brown adipose tissue in adult humans.

N Engl J Med. 2009 Apr 9;360(15):1509-17.

Cold-activated brown adipose tissue in healthy men.

N Engl J Med. 2009 Apr 9;360(15):1500-8.

Brown adipose tissue, whole-body energy expenditure, and thermogenesis in healthy adult men.

Obesity (Silver Spring). 2011 Jan;19(1):13-6. Epub 2010 May 6.





For lidt søvn går ud over mandigheden
http://www.dr.dk/sundhed/dinsundhed/artikler/2011/0606113556.htm

07. jun. 2011 08.08 Sundhed

Når mænd sover for lidt, danner de betydeligt mindre mandligt kønshormon, testosteron, end når de får søvn nok, viser ny, amerikansk forskning. Og det er ikke bare mændenes skønhed, der er på spil.

Måske han lige skal have lov at sove lidt længere, så han kan få gang i kønshormonerne? Det meste af det mandlige kønshormon, testosteron, produceres nemlig mens manden sover sødt. Og det kan måles, når han ikke får sovet nok - mængden af testosteron falder drastisk, og det går ud over hans velbefindende og energiniveau, foruden hans muskelmasse, knogletæthed og, nå ja, hans seksuelle appetit.

Mens mangel på søvn bliver tiltagende almindeligt i det moderne samfund, underbygger en voksende mængde forskning søvnens vigtighed for vores krop og psyke, heriblandt for hormonbalancen. Flere vigtige hormoner, blandt andet testosteron, dannes for eksempel hovedsagligt under søvn. Tidligere undersøgelser har vist, at ældre mænd med søvnforstyrrelser, som eksempelvis søvnapnø, som giver mange natlige opvågninger, har lavere mængder af testosteron i blodet end de, der sover igennem.
Samtidigt aftager mængden af testosteron hos mænd med stigende alder, og særligt lave mængder af det har været kædet sammen med træthed, nedsat sexlyst og svækket koncentrationsevne.

I den nye undersøgelse, som er gennemført af forskerne fra University of Chicago, blev ti raske, slanke unge mænd udvalgt som forsøgspersoner, efter at være blevet undersøgt for blandt andet hormonelle forstyrrelser, psykiske sygdomme og søvnproblemer.

De første tre nætter i søvnlaboratoriet, fik deltagerne lov at sove op til ti timer. De følgende otte nætter derimod, fik de kun lov at sove i fem timer. Undervejs svarede de på spørgsmål om deres velbefindende og humør, foruden at forskerne målte mængden af testosteron i deltagernes blod hver halve eller kvarte time i 24 timer den sidste dag i hver af perioderne.

Efter en uge med begrænset søvn, var mængden af testosteron i deltagernes blodprøver faldet med 10-15 procent. Det svarer, ifølge forskerne, til den mængde, man ville forvente hos 10 til 15 år ældre mænd.
Samtidigt rapporterede deltagerne om faldende energiniveau og dårligere humør, efterhånden som testosteronniveauet faldt. Det kan dog, ifølge forskerne, også skyldes selve søvnmanglen.
Netop for unge mænd kan lavt testosteron, ud over sexlysten og -evnen og det almene velbefindende, have negativ effekt på hele kroppens styrke, påpeger forskerne. Det skyldes, at testosteron er afgørende for mænds opbygning af muskler, styrke og knoglemasse. Samtidigt skønnes det, at 15 procent af den arbejdende befolkning i USA sover fem timer eller mindre om natten - og betaler prisen i form af konsekvenser for deres helbred.

original kilde:
http://jama.ama-assn.org/content/305/21/2173.extract?sid=cf0015e0-6dbe-4699-bf74-38569c3051f4


Leptin - En vigtig brik i overvægtsproblematikken

Projektet kortlægger problematikken - kommer snart





Role of Central Leptin Signaling in the Starvation-Induced Alteration of B-Cell Development

http://www.jneurosci.org/content/31/23/8373.abstract